Folkebibliotekerne.

Bygningerne og de kunstneriske udsmykninger.
 


Af Lone Lambert Jensen og Thomas Laulund



Start side
Up
Allerød Bibliotek
Ballerup bibliotek
Birkerød Bibliotek
Christianshavns bibliotek
Dragør bibliotek
Espergærde bibliotek
Farum bibliotek
Frederiksberg bibliotek
Frederikssund bibliotek
Frederiksværk bibliotek
Gentofte Hovedbibliotek
Gladsaxe Hovedbibliotek
Greve bibliotek
Helsinge bibliotek
Helsingør bibliotek
Herlev bibliotek
Hillerød bibliotek
Hjortespring bibliotek
Hørsholm bibliotek
Hvidovre bibliotek
Kastrupgaard bibliotek
KKB, Hovedbiblioteket
Lyngby, Stadsbiblioteket
Næstved bibliotek
Nørre Alslev bibliotek
Præstø bibliotek
Roskilde bibliotek
Rødovre Kommunebibliotek
Skibby bibliotek
Slangerup bibliotek
Tårnby bibliotek
Valby bibliotek
Vallø bibliotek
Vanløse bibliotek
Værløse bibliotek
Ølstykke bibliotek



 

Christianshavns bibliotek.


 




lagkage.jpg (18927 bytes)

 

På Christianshavns Torv ligger et meget flot og iøjefaldende hus, som for mange vel nok er blevet en del - og en meget markant del - af torvet. Huset er tegnet af professor Edv. Thomsen og med sine rolige rene flader bryder det noget med dele af områdets gamle huse, men falder alligevel smukt ind. Huset er blevet døbt "Lagkagehuset" og rigtigt er det, at der er noget umiskendeligt lagdelt over det. 

Det er i øvrigt bygget på grunden, hvor det engang så berygtede tugt og forbedringshus for kvinder har ligget.

Det er i denne bygning, biblioteket ligger og faktisk har ligget siden huset blev opført i 1931. Huset er opført af Københavns kommune og rummer ud over biblioteket også lejligheder og forretninger i stueetagen. Et tydeligt, diskret og i sin enkelhed flot skilt fortæller, at her er et bibliotek. At biblioteket er placeret på 1. sal er måske ikke så "folkeligt" og brugervenligt, men der er dog elevator og så virker det også som om gadelarmen ikke kommer drønende direkte ind.

 

Filur vægmaleri af Flemming Quist Møller

 

I opgangen guides man flot op til biblioteket.
En filur/nar-agtig figur holder et skilt "Bibliotek 1.sal", dens ene fod er samtidig udformet som en pege pil. På højre side oven på biblioteksskiltet cykler "Cykelmyggen Egon", en figur hentet fra kunstnerens store forfatterskab.

Udsmykningen forsætter videre op af trappen og udover forskellige billede motiver skifter grundfarven også på de forskellige vægflader. Udsmykningen er udført af Flemming Quist Møller.

Selve biblioteket fremtræder som ét-rums bibliotek med skranken nogenlunde placeret i midten. Når man kommer ind ligger skranken til højre og herefter kommer voksen biblioteket. Til venstre ligger så børnebiblioteket, dette følger husets vinkel langs med Dronningensgade og skaber herved en intimitet og lidt tilbagetrukket ro fra det øvrige bibliotekslokale.

 

møblement.jpg (16579 bytes)

 

Biblioteks-rummet i voksenafdelingen er inddelt i en række fag, som følger vinduesfagene. Derved skabes en række små nicher langs med biblioteket med små læsespots og vue ud over Christianshavns Torv. Publikumsterminal faciliteter er diskret puttet ind imellem, hvor der er plads, og lyse turkisfarvet stole og borde, der mest af alt giver mindelser til et 50´er cafeteria. Der er en del grønne planter.

Alt i alt skabes en intim, næsten lidt privat dagligstue hygge i en stor lejlighed. Reolerne er gamle mørke og bastante med store sjove rektangulære rum. Der er ikke nævneværdig kunst; vinduer og reoler optager pladsen. Et enkelt litografi af Svend Wiig-Hansen "Forfald" fra 1974, har dog sneget sig ind.

 

 

Ind til børnebiblioteket er der lavet en gennemgang - en slags tunnel - med flotte billedbogsagtige og lidt eventyrlige motiver rundt i hele tunnelen udført af Susanne Villemos. Dette er dog ikke den eneste adgang til børnebiblioteket. Langs vinduesfacaden fører en mere officiel tilgang.







 

 

 

 

Christianshavns Bibliotek
Torvegade 47
1400 København K

Tlf.: 3254 6478


 

  • Byggeår: 1931

  • Arkitekt: Edv. Thomsen

  • Indrettet i eksisterende byggeri

  • Kunstnerisk udsmykket af bl.a. Flemming Quist Møller

  • Permanent ophængt kunst



 

Klik på logo for at besøge bibliotekets hjemmeside
Det ER ikke bibliotekets logo, men burde være det!