Folkebibliotekerne
.

Bygningerne og de kunstneriske udsmykninger.
 


Af Lone Lambert Jensen og Thomas Laulund



Start side
Up
Allerød Bibliotek
Ballerup bibliotek
Birkerød Bibliotek
Christianshavns bibliotek
Dragør bibliotek
Espergærde bibliotek
Farum bibliotek
Frederiksberg bibliotek
Frederikssund bibliotek
Frederiksværk bibliotek
Gentofte Hovedbibliotek
Gladsaxe Hovedbibliotek
Greve bibliotek
Helsinge bibliotek
Helsingør bibliotek
Herlev bibliotek
Hillerød bibliotek
Hjortespring bibliotek
Hørsholm bibliotek
Hvidovre bibliotek
Kastrupgaard bibliotek
KKB, Hovedbiblioteket
Lyngby, Stadsbiblioteket
Næstved bibliotek
Nørre Alslev bibliotek
Præstø bibliotek
Roskilde bibliotek
Rødovre Kommunebibliotek
Skibby bibliotek
Slangerup bibliotek
Tårnby bibliotek
Valby bibliotek
Vallø bibliotek
Vanløse bibliotek
Værløse bibliotek
Ølstykke bibliotek



 

Farum Bibliotek.

Furesø Bibliotekerne



 

Farum Bibliotek er en del af kulturcentret Paltholmcentret, som er indrettet i en nedlagt skole, Paltholmskolen. Det er oprindelig en firelænget bygning hvis skolegård, overdækket med en glaskonstruktion, nu er forhal i biblioteket. En smule af skolegården har dog overlevet i form af en lille gårdhave.

Selvom der var modstand mod at nedlægge skolen, er resultatet af sammenlægningen af flere aktiviteter i et kulturhus meget tilfredsstillende. Foruden biblioteket huser Paltholmcentret cafe, galleri, film- og teatersal, ældresagen, lokalhistorisk arkiv m.m. I kulturcenterets glas overdækkede cafeområde, hvorfra der er adgang til biblioteket, afholdes der ofte musikarrangementer og loppemarkeder.

Centret er centralt placeret i byen og tilsluttet et veludbygget stisystem. En stor fordel når man er barn og på cykel. De voksne bilister deler parkeringsplads med naboen, indkøbscentret Farum Bytorv. 

 

 

Foyér området i biblioteket er det absolut mest seværdige. Et meget smukt og anvendeligt område. Masser af hvide vægge og grønne planter. Udenfor bibliotekets egentlige åbningstid kan man aflevere materialer ved skranken. Når personalet er mødt, er skranken i princippet betjent. Der er også adgang til avislæsesal, kopimaskine og computere.

 

Kunsten i biblioteket.

På de hvide vægge i avis læsesalen er ophængt en del grafik af Carl-Henning Pedersen og Corneille. (Billedet ovenfor).

I børnebiblioteket hænger tre kvadratiske quiltede tæpper, hver med et billede i midten omkranset af 12 mindre kvadrater. Kunstneren er desværre ukendt. I samme område findes "Kvinde fra Aswan" af billedhugger Ib Braun (se også artikel om Hvidovre).

Under loftet i foyéren svæver en stof-mobile; der er lidt kinesisk drage over den. Farlig er den ihvertfald, den har et påmalet tigerhoved.

 

Det absolut mest bemærkelsesværdige i den meget omtalte foyér, er vægudsmykningen fra 1991  af Lin Utzon. Hun er datter af arkitekt Jørn Utzon og er selv en meget anerkendt designer og formgiver.

Desværre er biblioteket tilbøjelige til at stille borde og udstillingsskærmvægge op foran udsmykningen. Der bliver ofret meget i markedsføringens navn.

De blå farver Lin Utzon har anvendt, går igen i bibliotekets farvevalg i resten af indretningen. Det ses bl.a. i  Bernt Petersens "Armstol CH 70" som biblioteket har nogle stående af. Stolene har stel af bøg; sæde og ryg af opslidset krydsfinér.

 

 







 

 

 

Farum Bibliotek
Kulturhuset
Stavnsholtvej 3
3520 Farum

Telefon :77 43 43 25
 

 

  • Byggeår: 1991-92
  • Arkitekter:Tegnestuen Møllen
  • Opført til biblioteksformål.
  • Kunstnerisk udsmykket af Lin Utzon.
  • Permanent ophængt kunst


 



Klik på logo for at besøge bibliotekets hjemmeside