Folkebibliotekerne.

Bygningerne og de kunstneriske udsmykninger.
 


Af Lone Lambert Jensen og Thomas Laulund



Start side
Up
Allerød Bibliotek
Ballerup bibliotek
Birkerød Bibliotek
Christianshavns bibliotek
Dragør bibliotek
Espergærde bibliotek
Farum bibliotek
Frederiksberg bibliotek
Frederikssund bibliotek
Frederiksværk bibliotek
Gentofte Hovedbibliotek
Gladsaxe Hovedbibliotek
Greve bibliotek
Helsinge bibliotek
Helsingør bibliotek
Herlev bibliotek
Hillerød bibliotek
Hjortespring bibliotek
Hørsholm bibliotek
Hvidovre bibliotek
Kastrupgaard bibliotek
KKB, Hovedbiblioteket
Lyngby, Stadsbiblioteket
Næstved bibliotek
Nørre Alslev bibliotek
Præstø bibliotek
Roskilde bibliotek
Rødovre Kommunebibliotek
Skibby bibliotek
Slangerup bibliotek
Tårnby bibliotek
Valby bibliotek
Vallø bibliotek
Vanløse bibliotek
Værløse bibliotek
Ølstykke bibliotek



 

Gentofte Hovedbibliotek.

 

 



 

 

Gentofte Kommune Bibliotek ligger som en tilbagetrukket, lav, hvid klods. Der er noget umiskendeligt funkis over den og vidste man ikke bedre, kunne man tro at bygningen var noget ældre end den rent faktisk er. På en eller anden måde passer den vældigt godt ind i det ærværdige kvartér, med sine gamle herskabs boliger og større ejendomme i gamle haver.Der er noget tidløst over bygningen. Det første der møder én, når man kommer gående op ad brostenene, er indgangs partiet holdt i glas og med en trekant tag udbygning, båret af en søjle. Det bryder lang sidens monotoni og giver karakter. 

Vel inde, guides man helt naturligt hen til skranken og det øvrige biblioteks areal gennem et kort gang areal. Udlånsekspeditionen er placeret lige til højre. Herfra svinger den hvide skranke ind ad og ud. På samme måde bugter loftsforsænkningen sig, hvori skrankens belysning er indfældet.

Videre rundt om skranken kommer man ned til avislæsesalen, der ligger forsænket under glasoverdækning. Det er også rundt om skranken, et stort udstillingsrum er at finde. Hele området omkring skranken og videre bagved, er beklædt med marmor, men når man bevæger sig ind i selve biblioteket går man på linoleum - helt bevidst fra Henning Larsens side ikke bare for at modulere lysindtrykket, men også lyden.

 

 

Hele publikumsområdet ligger på stueniveau, dog er den egentlige læsesal og tidsskrifter placeret på 1. sal.

Et vigtigt karakteristika ved Henning Larsen, er hans legen med lyset; Gentofte Bibliotek er ingen undtagelse . 

Kæmpestore cirkulære lysceller i loftet lader lyset strømme ned gennem matterede plader. Endvidere strømmer der lys ned hele vejen rundt langs loftet over biblioteksområdet. Dette tag er lagt på til sidst og holdes oppe af de store søjler. Et andet karakteristika, som er vigtigt i forbindelse med lyset, er den hvidhed der hersker overalt, tidløst og beroligende måske nok.

Det kan blive en anelse sterilt og trættende, hvis ikke man lige har øje for skyggernes og solstrålernes gang hen over de hvide murflader.

Et væsentligt resultat af de forskellige lys og skyggevirkninger er, at lige så kantet biblioteket ser ud udefra lige så blødt og organisk er formsproget blevet indvendigt. Læg f.eks. mærke til hvordan læsesalen og tidsskrifts afdelingen på første sal følger skranken under neden i en smuk svungen bue.

 

 

Bemærk ligeledes trappen, som nok fylder meget i al sin hvide murflade, men som danner en flot kontrast med sin skarpe vinkel der ender i en rund bue facon. Bemærk også de smukke hvide reoler, som er opstillet på en sådan måde, at de skal give associationer til en fransk rosenhave.

Kunsten i biblioteket

Udsmykning eller permanent opstillet kunst er der ikke meget af på Gentofte Kommunebibliotek. Nævnes bør bibliotekets kunstafdeling. Før indflytningen i den nuværende bygning, havde GKB et selvstændigt kunstbibliotek og udstillingsbygning, "Tranegaarden". Udstillingsvirksomheden og kunstudlånet flyttede med til det nye bibliotek, men beskåret. Ved årsskiftet 1994-95 ophørte udlånet af kunst. De skiftende kunstudstillinger i det smukke, høje rum fortsætter.

 

 

Symbolet for Tranegaarden var Den blå Abe, et vægrelief udført af Kirsten Christensen.. Aben hænger i dag i kunstafdelingen i dent nye hovedbibliotek.

Ved indgangen til biblioteket på højre side er der placeret fire sorte skulpturer støbt i sortpatineret bronze på hver deres murstensfundament. De er udført af Per Kirkeby i 1987.

 

På nordsiden mod Øregaards Allé står også tre skulpturer opbygget af mursten ligeledes udført af Per Kirkeby 

 







 

 

 

Gentofte Hovedbibliotek
Ahlmanns Allé 6

2900 Hellerup
Telefon 39 48 75 00
 


  • Byggeår: 1985
  • Arkitekt:Henning Larsen
  • Opført til biblioteksformål.
  • Permanent opstillet kunst

 




Klik på logo for at besøge bibliotekets hjemmeside