Folkebibliotekerne.

Bygningerne og de kunstneriske udsmykninger.
 


Af Lone Lambert Jensen og Thomas Laulund



Start side
Up
Allerød Bibliotek
Ballerup bibliotek
Birkerød Bibliotek
Christianshavns bibliotek
Dragør bibliotek
Espergærde bibliotek
Farum bibliotek
Frederiksberg bibliotek
Frederikssund bibliotek
Frederiksværk bibliotek
Gentofte Hovedbibliotek
Gladsaxe Hovedbibliotek
Greve bibliotek
Helsinge bibliotek
Helsingør bibliotek
Herlev bibliotek
Hillerød bibliotek
Hjortespring bibliotek
Hørsholm bibliotek
Hvidovre bibliotek
Kastrupgaard bibliotek
KKB, Hovedbiblioteket
Lyngby, Stadsbiblioteket
Næstved bibliotek
Nørre Alslev bibliotek
Præstø bibliotek
Roskilde bibliotek
Rødovre Kommunebibliotek
Skibby bibliotek
Slangerup bibliotek
Tårnby bibliotek
Valby bibliotek
Vallø bibliotek
Vanløse bibliotek
Værløse bibliotek
Ølstykke bibliotek

 

 

 



 

 

Greve Hovedbibliotek.

 





(
Retouchering af billede, tak til Kenneth Hansen
/TrykBureauet Grafisk produktion A/S)

 

Greve Kommunes nye hovedbibliotek "Portalen" blev i 1989-90 bygget til butikscenter for små mondæne butikker.
Den eneste lejer der meldte sig var Aldi, og så blev det projekt droppet. Byggeriet blev købt af Greve Kommune og indrettet til bibliotek og kulturhus.

Portalen er placeret mellem Hundige station og centeret hvor bl.a. Bilka ligger, så der kommer folk nok forbi. Den er et monumentalt byggeri i lysegult indfarvet beton. To store klodser samlet af et rundbuet glastårn; deraf navnet. I den ene klods er biblioteket placeret, i den anden er der indrettet kulturhus med teaterscene og kunstgalleri. Bygningen har nogle dimensioner, der får den til at ligne Gulliver i Lilleputternes land; den ser ikke specielt stor ud, men menneskene omkring den ser meget små ud. Den har et skulpturelt udseende, der gør det svært at fornemme dens størrelse udfra et billede, hvis ikke der havde været mennesker og lygtepæle ved siden af. Dem ved vi, hvor store er.

Arkitekten har lagt vægt på en line / akse ned gennem byggeriet. Et par meget flotte, meget dyre og meget ufunktionelle skranker til udlånsekspedition skulle indgå i denne akse. Dette forsøges nu ændret, da personalet lægger mere vægt på en ergonomisk korrekt udformet skranke end på den kunstneriske akse.

Biblioteket kom fra lokaler, der var nyindrettede midt i 1980'erne, så alt deres gamle inventar de måtte tage med ved flytningen ti år senere, var ikke så ringe.
Indgangen til biblioteket, ind i glasportalen og til venstre, er i første sals højde. På samme niveau befinder voksenudlånet sig. I bagerste halvdel af bygningen regnet fra indgangen, dukker en underetage op. Første salen fortsætter som en balkon hele vejen rundt langs væggen. 

 

Billeder af informationsstander med 4 PC'er omkring

 

Noget af det første man møder i voksenudlånet er denne firedobbelte brugerterminal udviklet i samarbejde med Arkitekt Kurt Cleff. Den blå lysende kuppel på toppen kan minde om en globus og signalere at alverdens viden befinder sig i bøger tilgængelige via disse terminaler. 

Den kan også være en rund udgave af en computerskærm, der jo ofte udsender et lysende blåt skær. Fantasien er som bekendt fri.

To trapper fører ned til underetagen, hvor børnebiblioteket befinder sig. De har fået god plads og højt til loftet, idet de deler loft med resten af huset, der er i første sals højde.
Ned fra dette loft hænger et lyshav af runde matte glaskupler med kraftige pærer i. Meget smukt og meget let.

Med til at øge indtrykket af lethed i rummet er det elegante net-agtige rækværk langs balkonen.

 

lamper trappe.jpg (31298 bytes)

 

Kunsten i biblioteket.

Biblioteket har haft et udsmykningsprojekt i gang med en lokal kunstner, Kim Olesen. Han arbejder meget i metal og har ofte brugt fisk i sine motiver. Han har bl.a. lavet en udsmykning til indgangen til Danmarks Akvarium i Charlottenlund.
Én af ideerne i projektet var at han skulle lave skiltning til DK-5 grupperne i faglitteraturen med signifikante motiver. Kim Olesen har tidligere haft en udstilling i biblioteket.

Udsmykningen i børnebiblioteket er af Flemming Quist Møller og fra 1983. Den er lavet til det gamle bibliotek, hvor den hang over en række billedbogs krybber. Den er succesfuldt flyttet med til det nye bibliotek, hvor den med sin nuværende placering kommer mere til sin ret end før. Dybdevirkningerne i billederne er mere tydelige end før; til gengæld ser man ikke så meget de små detaljer. 

 

 

Mange figurer fra kunstnerens billedbøger er med i billederne, f.eks. Cykelmyggen Egon og Snuden. Fra et andet univers har Fedtmule sneget sig ind i flere forklædninger.
Billedet nedenfor er et udsnit af det store billede, den højre femtedel ca.

 

del fqm.jpg (19990 bytes)







 

 

 

 

Hovedbiblioteket
Portalen 2
2670 Greve
Telefon: 43 95 80 00

 

  • Byggeår: 1993
  • Arkitekt:Wohlert Arkitekter
  • Indrettet i eksisterende lokaler.
  • Oprindeligt ment som indkøbscenter.
  • Permanent ophængt kunst

 




Klik på logo for at besøge bibliotekets hjemmeside.
Det ER ikke deres logo, men burde måske være det?



 

 

Biblioteket er nyindrettet i 2007. Se billeder fra bibliotekets egen hjemmeside her