Folkebibliotekerne.

Bygningerne og de kunstneriske udsmykninger.
 


Af Lone Lambert Jensen og Thomas Laulund

 



Start side
Allerød Bibliotek
Ballerup bibliotek
Birkerød Bibliotek
Christianshavns bibliotek
Dragør bibliotek
Espergærde bibliotek
Farum bibliotek
Frederiksberg bibliotek
Frederikssund bibliotek
Frederiksværk bibliotek
Gentofte Hovedbibliotek
Gladsaxe Hovedbibliotek
Greve bibliotek
Helsinge bibliotek
Helsingør bibliotek
Herlev bibliotek
Hillerød bibliotek
Hjortespring bibliotek
Hørsholm bibliotek
Hvidovre bibliotek
Kastrupgaard bibliotek
KKB, Hovedbiblioteket
Lyngby, Stadsbiblioteket
Maribo bibliotek
Næstved bibliotek
Nørre Alslev bibliotek
Præstø bibliotek
Roskilde bibliotek
Rødovre Kommunebibliotek
Skibby bibliotek
Slangerup bibliotek
Tårnby bibliotek
Valby bibliotek
Vallø bibliotek
Vanløse bibliotek
Værløse bibliotek
Ølstykke bibliotek

 

 

 



 

 

Hvidovre Hovedbibliotek.

 

 



 


Hvidovre Medborgerhus er i to etager og med fuld kælder
. Biblioteket råder over lokaler på alle tre niveauer, men udlånslokalerne udgør hele stueetagen. Huset er opbygget af jernbeton. Balkon dækket i første sals højde er hult jernbeton, og det hele er støttet af søjler, som er gennemgående fra underetage til tag. Facaden er et træskelet beklædt med anodiseret aluminium. I medborgerhuset er der udover bibliotek også en multisal, diverse mødelokaler, lokalhistorisk arkiv og en dejlig café. Huset var planlagt til at være en moderne udgave af det traditionelle forsamlingshus; et være- og aktivitetscentrum for kommunen.

 

Der er i designet og konstruktionen af salen taget hensyn til alle tænkelige aktiviteter bl.a.: trægulv til dans, perfekt akustik til både koncerter og film/tale, plads til borde til 300-500 mennesker til møde/kongres og lysdæmpning/mørklægning til biograf formål. De primære publikumsfunktioner, udlån, multisal og café er placeret i stueetagen. Bag udlånsafdelingerne i denne etage ligger størstedelen af arbejdsrummene for personalet. Studieceller, personalekantine og møderum ligger på første sal.

 

 

Billedet herover er taget fra balkonen i første sals højde, fra den ene ende, voksenudlånet, mod den anden, børnebiblioteket. Den næsten fritsvævende ø er et galleri med skiftende kunstudstillinger. Den ser flot og spændende ud som den hænger der; nærmest som en oase.

 

Kunsten i biblioteket.

Den lokale kunstner Ib Braun fik i 1976 af kommunen til opgave at lave en skulptur til pladsen foran medborgerhuset (øverst). Man mente en sådan plads krævede en stor skulptur. Det fik man. Skulpturen hedder "Byens kilde" og den blev opstillet i foråret 1978. Det er delvist et springvand. Vandet giver, når det springer, figuren fylde. Selve skulpturen er støbt og belagt med kobber, der irrer klædeligt. Fundamentet skulpturen står på, som samtidig er bassin, er beklædt med blå glaserede fliser. Uden om fundamentet er lagt brosten, og det hele er placeret i en rotunde med bænke i kanten. Den er belyst om aftenen.

 

I en lysgård mellem voksenudlånet og nogle kontorer står denne  skulptur (nedenfor). Den har ingen titel, men den består af en elliptisk formet plade i cortensstål. Små hvide piller bærer en overbygning i galvaniseret jern; nogle af dem afsluttes med kraftige stifter i kobber. Nogle tegn i lysende neon balancerer på dækket og spiller sammen med den grønlige ir, der med tiden er kommet til at løbe ned ad pillerne.

 

 

Skulpturen var ved vores besøg ufuldstændig. Et højt lysende neonarmatur placeret modsat den runde orange, var til reparation. Kunstneren hedder Torben Ebbesen (f.1945). Han er billedhugger og uddannet under Ricard Mortensen. TE er lærer på Skolen for Brugskunst og professor ved Universitetet i Stockholm.

På væggene langs balkonen hænger en del kunst. Blandede bolcher. Der er både lokale kunstnere og mere kendte. Det skal ikke omtales nærmere, da det desværre ikke er umiddelbart tilgængeligt for publikum; underligt nok !?.

 







 

 

 

 

 

Hovedbiblioteket
Hvidovrevej 280
2650 Hvidovre

Tlf. 36 39 20 00

  • Byggeår: 1971-72
  • Arkitekt: Flemming og Per Lassen
  • Opført til biblioteksformål.
  • Del af medborgerhus

 

 




Klik på logo for at besøge bibliotekets hjemmeside