Folkebibliotekerne.

Bygningerne og de kunstneriske udsmykninger.
 


Af Lone Lambert Jensen og Thomas Laulund



Start side
Up
Allerød Bibliotek
Ballerup bibliotek
Birkerød Bibliotek
Christianshavns bibliotek
Dragør bibliotek
Espergærde bibliotek
Farum bibliotek
Frederiksberg bibliotek
Frederikssund bibliotek
Frederiksværk bibliotek
Gentofte Hovedbibliotek
Gladsaxe Hovedbibliotek
Greve bibliotek
Helsinge bibliotek
Helsingør bibliotek
Herlev bibliotek
Hillerød bibliotek
Hjortespring bibliotek
Hørsholm bibliotek
Hvidovre bibliotek
Kastrupgaard bibliotek
KKB, Hovedbiblioteket
Lyngby, Stadsbiblioteket
Næstved bibliotek
Nørre Alslev bibliotek
Præstø bibliotek
Roskilde bibliotek
Rødovre Kommunebibliotek
Skibby bibliotek
Slangerup bibliotek
Tårnby bibliotek
Valby bibliotek
Vallø bibliotek
Vanløse bibliotek
Værløse bibliotek
Ølstykke bibliotek



 

 

Kastrupgaard Filialbibliotek.

Tårnby Kommunebiblioteker

 

(filialbiblioteket er lukket pr. 31/12 2006)

 

 




Kastrupgaard stammer fra midten af 1700-tallet. Den blev bygget af Kgl. Hofstenhugger, senere Hofbygningsinspektør, Jacob Fortling. Ud af en tavle i Saltholms-marmorsten indsat i portbygningens gavltrekant, fremgår det at gården er " ... bleven bygget og fuldført fra år 1749 til år 1753 ... ".

Portbygningen (nedenfor) og hovedbygningen (herover) var en del af det oprindelige Kastrupgård; dog er 2. salen på hovedbygningen først kommet på i 1780’erne. I 1815 havde bygningen sit nuværende udseende med 9 fag, 2 etager høj og fuld kælder.

Ved indretningen til bibliotek i 1958 blev et virvar af småbygninger samt de meget forfaldne sidebygninger til hovedbygningen nedrevet. Tilbage blev hovedbygningen og portbygningen, og der anlagdes en stor park, nu offentligt anlæg. I hovedbygningens stueetage indrettedes bibliotek.

 

 

I 1969 blev det besluttet at genskabe Kastrupgaard som en firlænget gård; et sluttet anlæg. Første etape stod færdig i 1971 og inkluderede sidebygninger samt en ny nordfløj, (til højre for hovedbygn.). Arkitekten havde skabt et funktionsdygtigt bibliotek under hensyntagen til de to fredede bygninger og med Nationalmuseets godkendelse.

Indretningen blev bistået af Biblioteksinspektør Sven Plovgaard. Anden og sidste etape stod færdig i 1977 og omfattede en ny sydfløj samt indretning af en del af portbygningen til udstillingslokaler for Kastrupgårdsamlingen. Op gennem 1980’erne er der ændret i ruminddelingen og - fordelingen. Biblioteket har afgivet kvm til Kastrupgaardsamlingen, hvilket er gået hårdt udover kontor- og mødelokaler.

Grundet dalende aktivitet gennem flere år blev biblioteket lukket ved udgangen af 2006. Klip fra Tårnby Kommunes årsberetning:

"Året 2006 blev det sidste år for filialen på Kastrupgård. I næsten 50 år har der været bibliotek på Kastrupgård, men efter flere års faldende udlåns- og besøgstal, besluttede Kommunalbestyrelsen at lukke filialen med årets udgang. Bibliotekets lånere, såvel private som institutioner, vil kunne låne i kommunens andre afdelinger, mest naturligt på Hovedbiblioteket. Gennem hele året havde Filial Kastrup sit sædvanlige tilbud både med det almindelige udlånstilbud, og med arrangementer for både børn og voksne. Med udgangen af december blev personalet overflyttet til Hovedbiblioteket, og materialerne blev dels overført til bibliotekets andre afdelinger og dels solgt til offentligheden."

 

Kunsten i biblioteket.

Midt på gårdspladsen står en stor knude lignende skulptur i bronze af Bent Sørensen. Den er fra 1973 og hedder "Bånd".

 

 

På plænen ud mod Kastrupvej er opstillet en del skulpturer. De to er af Eva Sørensen og udført i granit.  En tredie skulptur på plænen er af Arne Renslet og hedder "Blind dame".

Omme på den anden side af gården, havesiden til hovedbygningen, står også et par skulpturer. Her skal nævnes Poul Hansens "Siddende kvinde" i bronze fra 1954 og Starckes "Dreng med hane". Jørgen Haugen Sørensen er mester for den fjerde der hedder" Den blå der kravler over den røde" Vist til nedenfor. Den er fra 1977, udført i rød afrikansk granit og argentinsk marmor. Der er en spændende forskellighed, næsten kontrast, i de to anvendte materialer: det bløde, glatte marmor og den rå og ru granit. 

 

 

I bibliotekets udlånslokaler findes en bronzeskulptur af Jens-Flemming Sørensen. Henry Heerup er repræsenteret med et oliemaleri fra 1974 i de sædvanlige glade farver. Med i motivet er Pjerrot og en gul trebenet trold!

Krukken nedenfor er fra 1972 og står i børnebiblioteket. Den er ca. 50 cm høj. Kunstneren hedder Knud Jans (1916-1985). Han var autodidakt maler, grafiker og keramiker. Knud Jans var født og boede i Dragør. Er i offentlige samlinger bl.a. repræsenteret med grafik og keramik i Kastrupgårdsamlingen, på Silkeborg Kunstmuseum og Nordjyllands Kunstmuseum.

 


Seneste opdatering, 29 januar 2008 .







 

 

 

 

 

  • Byggeår: 1753, 1957, 1971
  • Arkitekt:(1957) Halldor Gunlögsson og Jørn Nielsen.
    (1971) Torben Jensen
  • Indrettet i eksisterende byggeri. 
    Tidligere landbrug, gartneri og privatbolig.
  • Permanent opstillet kunst
  • Lukket pr. 31/12 2006