Folkebibliotekerne.

Bygningerne og de kunstneriske udsmykninger.
 


Af Lone Lambert Jensen og Thomas Laulund



Start side
Allerød Bibliotek
Ballerup bibliotek
Birkerød Bibliotek
Christianshavns bibliotek
Dragør bibliotek
Espergærde bibliotek
Farum bibliotek
Frederiksberg bibliotek
Frederikssund bibliotek
Frederiksværk bibliotek
Gentofte Hovedbibliotek
Gladsaxe Hovedbibliotek
Greve bibliotek
Helsinge bibliotek
Helsingør bibliotek
Herlev bibliotek
Hillerød bibliotek
Hjortespring bibliotek
Hørsholm bibliotek
Hvidovre bibliotek
Kastrupgaard bibliotek
KKB, Hovedbiblioteket
Lyngby, Stadsbiblioteket
Maribo bibliotek
Næstved bibliotek
Nørre Alslev bibliotek
Præstø bibliotek
Roskilde bibliotek
Rødovre Kommunebibliotek
Skibby bibliotek
Slangerup bibliotek
Tårnby bibliotek
Valby bibliotek
Vallø bibliotek
Vanløse bibliotek
Værløse bibliotek
Ølstykke bibliotek



 

 

Stadsbiblioteket i Lyngby

Lyngby-Taarbæk Bibliotek

 

 



 

 

Stadsbiblioteket i Lyngby ligger lige ud til Mølledammen, i hvilken den smukke bygning kan spejle sig. Biblioteket har adresse til Lyngby Hovedgade, og der er heller ikke langt til s-toget.

Huset er i to etager med fuld kælder, hvoraf en del er parkering. Fra kælderen er der gennem en foyér adgang til musikbiblioteket indrettet i det forhenværende landsted "Gramlille". Adgangen er gennem en glasgang, der også bruges til skiftende kunstudstillinger. Fra foyéren fører en trappe op til stueetagen hvor børnebiblioteket, voksenudlånet, bibliotekssalen og caféen er placeret. 

Udlånet er udformet som en to-etages søjlebåret hal med omløbende balkon. Stueetagen er forbundet med første salen med en trappe og en elevator. På denne etage er der læsesal, avis- og tidsskriftsamling, lokalsamling og studieceller.

 

 

Belysningen er dels store PH hængelamper og dels indbyggede lysstofarmaturer i loftet. Disse er lagt i et mønster som et "stjerneloft". De store vinduesarealer giver et godt indfald af dagslys og et godt udsyn til den plet natur, biblioteket er nabo til. Bibliotekssalen udgør sammen med læsecaféen og udstillingsgangen et område, der ved udstillinger, koncerter, filmforevisninger, foredrag og lignende kan adskilles fra det øvrige biblioteksområde ved en foldedør. I læsecaféen stilles aviser og tidsskrifter til rådighed. På den kulinariske side, indskrænker det før så udmærkede cafétilbud sig nu til automater med varme og kolde drikke samt slik.

 

 

Man har i særlig grad interesseret sig for børnenes indpasning i miljøet, da man bad designeren og kunsthåndværkeren Nanna Ditzel om at indrette børnebiblioteket. Hun har skabt et specielt lege- og læselandskab, der i sin udformning ikke sætter grænser for ungernes udfoldelsesmuligheder. De kan sidde, klatre, gemme sig i huler, spille dukketeater på ét og samme redskab. Kun fantasien sætter grænser. 

 

Kunsten i biblioteket.

Atter en flydende overgang; Nanna Ditzel er en stor kunstner. Der kan ikke opsættes et skarpt skel, når kunst og indretning på den måde går op i en større enhed.

Bibliotekets vartegn er fra 1994 og opstillet ud mod Lyngby Hovedgade. Det er skulpturen "Søjlefigur med glasstak til Lyngby" af Anita Jørgensen. På terrassen ud for børnebiblioteket ses Willy Ørskovs skulpturelle udsmykning fra 1973 i bemalet rustfrit stål.

 

 

Til bibliotekets nyerhvervelser indenfor kunsten hører et par dejlige dyreskulpturer i gips af Pontus Kjerrman

Ved bibliotekarbordet i voksenudlånet står et alternativt bord, underligt - sjovt. Kunstneren hedder David Ross og året er 1990. Længere inde i voksenudlånet står en træskulptur, "Dyresøjlen" af Merete Strøm; måske af jernbanesveller.

 

 

I børnebiblioteket møder man "Filuren" af Lotte Forsfält. (herover) Filuren er en rødlakeret fantasifigur af måske glasfiber, på størrelse med en velvoksen Sct. Bernhards hund. 

En stor del af bibliotekets møblement består af danske møbelklassikere. I forbindelse med avis- og tidsskriftsamlingen står disse lette lænestole af Poul Kjærholm, slidt lidt udover niveauet for klædelig patina. Flere steder ses  Arne Jacobsen's 7'er-stole. 

 

 

I foyéren er et hjørne indrettet med PH’s halvglobe lamper, oprindelig tegnet til Wilhelm Lauritzen's første Kastrup Lufthavn fra 1936, og Børge Mogensen's "Folkestolen" eller retteligt "J 39". J39 var stolens nummer i kataloget fra FDB møbler, da den blev lanceret og i øvrigt også i senere kataloger.

 

Sidstnævnte findes flere steder i huset, bl.a. på læsesalen.

 







 

 

 

 

 

 

Stadsbiblioteket  
Musik- og Kunstbiblioteket
Lyngby Hovedgade 28,
2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 45 97 37 00 

 




  • Byggeår: 1964-68
  • Arkitekt: Tyge Holm & Flemming Grut.
  • Opført til biblioteksformål.
  • Permanent ophængt kunst




Link til bibliotekets egen side om deres kunstværker




Klik på logo for at besøge bibliotekets hjemmeside: